Omkring 1850 udviklede Antonio de Torres Jurado den klassiske guitar til den model, vi stort set bruger i dag. Han gjorde ressonanskassen større, og mensurlængden standardiserede han fra 610 mm til 650 mm.

Desuden perfektionerede han det vifteformede listeafstivningssystem på langs ad dækkets underside, der allerede var på vej til at afløse det mere primitive system bestående af et par enkelte tværdgående bjælker.

Selv om guitaren lige siden har været genstand for eksperimenter og forandringer med hensyn til lak og placering af bjælker og lister, er det stadig hovedprincipperne i Torres-guitaren der ligger til grund.