Guitar bygget af Poul Andersen
Antonio de Torres Jurado (1817-1892) er lige så agtet blandt guitarister som Stradivarius er blandt violinister. Hans arbejde ligger til grund for form, design og konstruktion af den moderne klassiske guitar.

Antonio de Torres blev født i San Sebastian de Almería, den 18 juni 1817. Han var søn af Juan Torres, en lokal skatteopkræver, og Maria Jurado. Som det var almindeligt på den tid, kom han i en alder af 12 år i lære som tømrer. I 1833, udbrød der borgerkrig, og ret hurtigt herefter blev Torres indkaldt til hæren. Ved hjælp af faderens forbindelser, blev den unge Antonio fritaget for tjeneste med begrundelsen - uegnet til tjeneste.

Da det kun var ugifte mænd og enkemænd uden børn der kunne indkaldes, pressede familien Torres ind i et hastigt arrangeret ægteskab med en 13 årig datter af en skohandler. Og i 1835 giftede Antonio sig med Juana María López. Børn fulgte hurtig efter: en datter i 1836, endnu en i 1839, og en tredje i 1842 som døde få måneder senere. Hans anden datter døde også. Og i 1845 døde hans kone i en alder af 23 år af tuberkulose. Det var svære år for Torres, han var ofte i gæld, og søgte efter mere lukrative former for job.

Omkring 1842 fik Torres job hos José Pernas, hvor han hurtigt lærte at bygge guitarer. Han vendte hurtigt tilbage til Sevilla, og åbnede en butik på calle Cerragerie No. 7 som han delte med Soto y Solares. Selvom han havde bygget guitarer siden 1840erne, var det først i 1850erne efter råd fra den berømte guitarist og komponist Julían Arcas, at Torres gjorde det til sin profession, og begyndte at bygge for alvor.

Julían Arcas gav Torres råd om guitarbygning, og deres samarbejde førte Torres ud i et større detektivarbejde vedrørende guitar konstruktion. Torres indså hurtigt at det var guitarens dæk som var nøglen. For at forbedre lyden, lavede kan sine guitarer ikke bare større, men udstyrede dem med tyndere, og siden hen lettere dæk, som hvælvede til begge sider, muliggjort af et vifteformet listeafstivningssystem. For at bevise at det var dækket, og ikke guitarens bund og sider der gav instrumentet dets lyd, byggede han i 1862 en guitar hvor bund og sider var lavet af papmaché. (Denne guitar befinder sig på Museu de la Musica i Barcelona, desværre er instrumentet ikke længere spilbart). Et andet af han eksperimenter - som måske bedre beskriver hans evner som kunsthåndværker - var en guitar lavet som et Kinesisk puslespil som kunne samles uden lim, i adskilt tilstand kunne instrumentet ligge i en skotøjsæske.

Torres var en meget hemmelighedsfuld mand, og havde derfor ingen lærlinge, men i et brev til sin ven Juan Martinez Sirvent skrev han:

"at jeg er hemmelighedsfuld har du været vidne til mange gange, men hemmeligheden kan ikke videregives til min eftertid, og må derfor gå med mig i graven, da den består af finfølelsen i mine fingre. Tommel og pegefinger fortæller den intelligente bygger om træet til guitarens dæk er eller ikke er godt nok, og hvordan det skal behandles for at opnå den optimale lyd fra instrumentet."

I 1868 giftede Torres sig sig med Josefa Martín Rosada. Kort efter, mødtes Torres og Tarrega for første gang. Tarrega dengang en dreng på sytten år var rejst til Sevilla fra Barcelona for at købe en Torres af byggeren af Julían Arcas' instrumenter. Torres tilbød ham en middelgod guitar han havde på lager, men da han hørte ham spille, tilbød han ham en guitar han havde bygget til sig selv nogle år forinden. Omkring 1870 lukker Don Antonio i 50 års alderen sin butik i Sevilla, og flytter tilbage til Almeira hvor han og hans kone åbner en butik med kinesisk porcelæn på calle Real. Cirka fem år senere, starter Don Antonio på sin "anden epoke" som han henviser til på bygger mærket i sine guitarer. Han bygger nu på deltid når der ikke er så travlt i den kinesiske butik. Efter hans kone Josefa's død i 1883 bygger Torres cirka tolv guitarer om året til sin død.

Torres guitarer er delt op i to epoker. Den første hører til Sevilla fra 1852 - 1870; den anden, årene 1871 - 1892 i Almería. De guitarer Torres byggede, var så overlegne i forhold til samtidige byggeres, at de dannede skole for, hvordan man bygger guitarer, først i Spanien, og senere i resten af verden. Selvom de ikke har nogen særlig høj lyd i forhold til moderne standarder, har de en klar, afbalanceret, fast og fyldig lyd. Hans guitarer blev ikke bare bredt imiteret og kopieret, men da han aldrig signerede sine guitarer, og kun nummererede dem fra hans anden epoke, blev der igennem årene lavet mange falske Torres, nogle af velkendte og ekspert byggere.

Til forsiden